18.04.2024

Vi spærrer sti mellem Dråby Kirkevej og Stubbe Søvej (Banestien) fra mandag den 22. april

Spærringen gælder alle former for trafik, også cyklister, ryttere, folk på gåtur mm.

Stien spærres, fordi der skal graves et nyt elkabel ned.

Stien spærres med spærrebom i begge ender. Det drejer sig om en strækning på ca. 3 kilometer.

Arbejdet går som nævnt i gang mandag den 22. april. Vi forventer, at strækningen åbner igen senest den 10. maj.

Beboerne i området har fået direkte besked og kan komme til og fra deres huse i hele perioden.

Vi håber på forståelse og tålmodighed.